Falskhed

Her i landet kendes forfalskede breve tilbage til middelalderen, hvor selv kirken ikke gik af vejen for at skaffe sig sin »ret« ved at fremvise falske privilegier. Det er noget ganske andet end af sparehensyn at fjerne en oprindelig skrift for at genbruge pergamentet; en palimpsest kaldes et sådant genbrugt pergament med ny tekst.

På landsarkivet i Viborg findes et pergamentbrev, som giver sig ud for at være skrevet 1561, men som i virkeligheden er lavet i 1720’erne i forbindelse med en retssag. Det er dette brev, der ses på billedet.

I 1722-23 blev der ført en retssag om en engstrækning ved Hadsund, på nordsiden af Mariager fjord. Ejeren af godset Havnø, kancelliråd Severin Benzon, der i øvrigt også ejede den nærliggende Visborggård, gjorde krav på nogle enge, som ellers i lang tid var blevet benyttet af godset Dalsgård, ejet af enken Anne Høeg (Banner). Under processen fremlagdes en lang række dokumenter, heriblandt et brev fra 1561, hvori nogle fornemme adelsmænd - efter at have gransket breve fra 1537 og 1539 - udtalte deres dom om markskel mellem godserne. Brevet af 1561 var til Anne Høegs fordel, og ved hjælp af dette vandt hun sagen. Brevet er imidlertid en forfalskning, en på én gang raffineret og dårlig forfalskning.

Det raffinerede ligger i, at pergamentet, hvorpå der er skrevet, faktisk er gammelt, idet et brev fra 1400-tallet har fået bortskrabet eller bortætset den oprindelige tekst. I vinteren 1905-06 lykkedes det den daværende rigsarkivar V. A. Secher med garvesyre at fremkalde en smule af den gamle tekst (det er denne fremgangsmåde, der har været medvirkende til, at pergamentet i dag er så mørkt; metoderne til at »fremkalde« fjernet tekst er mere raffinerede i vore dage). På denne måde lykkedes det at sandsynliggøre, at det oprindelige brev, der altså stort set er blevet udraderet, er fra 1499. At forfalskningen er dårlig, fremgår på flere måder. Ud over at det kan ses, at der er skrabet eller ætset i pergamentet, er det ikke lykkedes at efterligne en skrift fra 1560’erne. Hertil kommer ejendommeligheder i indholdet. For eksempel var en af dem, der skulle have udstedt brevet i 1561, død allerede 1525! Og en anden, der refereres for at have ladet sandemænd sværge i 1537, var død 13 år før dette år! Endelig kan nævnes, at der på brevets bagside er bemærkninger skrevet med en skrift fra omkring 1500, altså 60 år før brevets datering. (Fig. 1)

Der er ikke tvivl om, at Anne Høeg har fået brevet lavet til retssagen i 1720’erne. Og hun vandt den som nævnt. Sagen bliver imidlertid endnu mere spændende. For på landsarkivet opbevares et brev, som modparten Severin Benzon fremlagde ved retten, og som tjente til hans fordel. Det er fra 1464 - og også forfalsket, skrevet også på et gammelt brev fra 1400-tallet. Så den ene havde ikke noget at lade den anden høre i den sag.