Et mægtigt gilde

Når vi overhovedet kender denne indkøbstur, skyldes det Jens Kahrs noteringsbog, som for nylig er dukket frem fra sit gemmested hos nulevende efterkommere. Den lille protokol er oprindelig autoriseret til skattekvitteringsbog, og som sådan er den brugt af Jens Kahrs bedstefar og far gennem perioden 1824-33. Det ses at gårdens afgifter i nævnte tidsrum er steget fra 10 rigsdaler, 1 mark og 70 skilling til 51 rigsdaler og 39 £ skilling - en alvorlig forøgelse, men det er nu ikke det, vi her skal fordybe os i. Skatteregnskabet slutter brat ved seks udklippede sider (stod der noget, som ikke ragede andre?). Herefter følger så Jens Kahrs notater, der er tilføjet mange år senere. Som en slags indvielse af bogen til det nye formål har han under den sidste skatteopgørelse (den fra 1833) skrevet navn og dato: Jens Madsen Kahr, Sivested den 21/3 64.

Allerede på første noteringsblad finder vi den indkøbsliste, som har motiveret indledningens lille stemningsbillede - en »dosmerseddel« så overdådig, at den stiller hele bogens øvrige indhold i skyggen. Af den lange række poster er de 21 første indført af Jens (hans specielle bogstaveringer og dialektord genfindes på de følgende sider), mens de sidste seks sammen med priserne og den afsluttende udregning er tilføjet af købmanden. Hvem denne var, ved vi desværre ikke, men man gætter på, at indkøbet har fundet sted i en af de store Grenå-købmandsgårde, måske den i Lillegade 30, hvor købmand O. B. Kruse residerede 1840-70. Jens har været dagens store kunde. Hør blot:
1 Lispund Bærefisk 2 rdl 2 mk 0 sk
1 Lispund Riis 2 - 4 - 0 -
1 Lispund Flors Meel 1 - 3 - 0 -
0.5 Lispund Bønner
0.5 Lispund Kandis 2 - 5 - 0 -
2 - 2 - 0 -
5 Pund Sikorie 0 - 3 - 2 -
En Top Hvi Sokker
(19 pd a 26 sk) 5 - 0 - 14 -
2 Pund Svedsker
(a 20 sk) 0 - 2 - 8 -
3 Pund Rosiner
(a 2 mk) i - 0 - 0 -
3 Pund Poddersokker 0 - 3 - 12 -
0.25 Pund Kaneel 0 - 1 - 8 -
Et halvt 0.25 Pund Dito 0 - 0 - 12 -
Kardemomme for
1 mk 0 - 1 - 0 -
Moskadtblomme, 1 mk 0 - 1 - 0 -
4 Moskadtnøder 0 - 0 - 12 -
Alehaande, 4 sk 0 - 0 - 4 -
Korender, 4 sk 0 - 0 - 4 -
Pever, 8 sk 0 - 0 - 8 -
0.5 Pot Senep 0 - 1 - 0 -
1 Qvintin Safran 0 - 1 - 4 -
6 Poter Rom,
2 mk 8 sk 2 - 3 - 0 -
100 Potter Bræn-
deviin, 17 sk 17 - 4 - 4 -
10 Pund Maryland 1 - 2 - 12 -
2 Pund Melange 0 - 3 - 0 -
3 Fl. gl. fr. Viin 1 - 0 - 12 -
0.5 Skp. Salt 0 - 1 - 12 -
50 Stk & 50 Stk
3 tom. Søm 0 - 1 - 12 -
tilsammen 44 rdl 3 mk 12 sk
2den April
afgaaer 1 Lispund Fisk 2 - 2 - 0 -
42 rdl 1 mk 12 sk
1 Dunk 1 Anker 0.5 Tønde

Beholderne, som fodnoten nævner, er medgivet til låns; de var til de flydende sager (Fig. 2). Regningen er ikke kvitteret, men betalingen - i penge eller naturalier - er vel faldet 2. april, samtidig med at fisken (klipfisken) blev returneret. Selve indkøbet må altså have fundet sted tidligere, sandsynligvis mellem 21. marts, da Jens signerede bogen, og 24., som indledte påsken det år.

Hvad var årsagen til dette formidable indkøb? Har man hamstret? Vi befinder os jo i krigsåret 1864, og der kunne være god grund til at sikre sig, hvis man havde midlerne. Det sandsynligste er dog vel, at der skulle være gilde på gården. Bondegilder af virkeligt format var ikke ualmindelige på de tider; venner og frænder kom langvejs fra og skulle beværtes, ofte gennem flere dage. Anledningen kunne være bryllup, barsel eller begravelse. Af kirkebogen for Tøstrup sogn fremgår det, at familien Kahr har haft barnedåb 24. februar 1864. Måske har man af praktiske grunde udsat festen for den lille Else Marie til påske (Fig. 3).

1 lispund bærefisk! Et lispund er 16 pund (8 kg), og »bærefisk« må være fejlskrivning for Bergensfisk (klipfisk), en yndet spise ved bondegilder. Mærkeligt at netop dette indkøb er gået retur, men det fremgår jo af tilskriften nederst på regningen. Har man fundet på noget andet, eller var fisken af dårlig kvalitet. Det sidste synes utænkeligt, hvis købmand Kruse var leverandøren. Hans kone Abigael Cathrine, var kendt som en eminent tilbereder af Bergensfisk og ville næppe have tilladt dårlige varer. Vi er så heldige at kunne bringe madam Kruses opskrift:

»Af et fad aske bliver der gjort lud. Otte dage før fiskene skal bruges, saves de itu og lægges i brøndvand f.eks. tirsdag. Onsdag kommes der klar lud på dem. Torsdag kommes der en god håndfuld læsket kalk i luden og piskes godt ud. Der må røres godt op til mandag morgen, så bliver de taget op og skyllet godt af i brøndvand, kommer derefter i åvand og står der til tirsdag formiddag. Så bliver de skrabede og skårne itu, kommer atter i åvand og koges om aftenen i åvand« (Fig. 4).

Næste ret er risengrød, der spistes i store mængder ved festlige lejligheder. Dertil brugte man alle tiders dyreste krydderi, safran. Listen har 1 kvintin (4 gram), altså en beskeden mængde, men den kostede lige så meget, som forkarlen fik i løn for en dag. Eller omregnet i fødemidler: det samme som 2.5 tønde kartofler. Safran udvindes af krokusblomstens støv, som spurvene delikaterer sig med hver eneste dag, når vinterens ende er nær, uden at spørge om prisen. Til fremstilling af et kvintin medgår 400 krokusblomster (Fig. 5).

»Flors Meel« behøver ingen nærmere forklaring. Bønner, kandis og »sikorie« vel heller ikke; det kaldtes tilsammen kaffetøj (udtalt »kaffetøw«). Den hvide sukkertop huskes endnu af mange husmødre, der langt ind i vor tid foretrak den til syltetøj og gelé. Svesker, rosiner og puddersukker er naturligvis til bagværket ligesom de forskellige krydderier og korender. Bemærk at Jens Kahr har skrevet kanel to gange, sidst som et halvt kvart pund. Det har knebet med at formulere den ønskede vægt. »Pever« er tydeligvis peberkom, også kaldet krudt. »Senep« er helt klart til det fede flæsk fra sulekarret (Fig. 6).

Ved de våde varer er købmanden trådt til, og pennen flyver let over papiret. 6 potter rom på dunk og 100 potter brændevin fordelt på et anker og en halvtønde. Det giver et betragteligt antal snapse, ca 2500 efter nutidens værtshusmål. Dengang var snapsene dog større og ikke så procentstærke.

Maryland er en billig tobak. Melange en noget finere, måske til privat brug. Så er der den gamle franske vin, uden tvivl til damerne, der ikke tålte de klare dråber. Og endelig det uundværlige salt til slagtemad og tørstens fremme. Har vi glemt sømmene! Nej, dem vil vi overlade til læsernes fantasi.

Et gilde som dette må have varet i flere dage, og der er medgået betydeligt mere end købmandsvarerne. Man har bagt og brygget i dagevis. En ko, et par kalve, et får eller et par grise foruden en flok høns har måttet lade livet. Kål og krydderurter har haven kunnet levere. Men om disse egne produkter findes intet i bogen.

Derimod er der meget andet: om lønnen til karle og piger, om udbytte og priser på afgrøden, om gæld og tilgodehavender samt diskrete oplysninger om køernes besøg hos bytyren. Bogen er udskrevet 1878. Den har tjent tre generationer gennem mere end et halvt århundrede. Godt at Jens Kahrs efterkommere nu tager vare på den (Fig. 7).