Erik i brede
I Nationalmuseets nordsjællandske filial, i Brede ved Kongens Lyngby, er for ganske nylig åbnet en udstilling omhandlende Erik den Rødes Grønland. Om dens art og format får man et indtryk, når man hører, at en af de udstillede genstande er en model i fuld størrelse af Grønlands ældste kirke. (Fig. 1, fig. 2)
Af K.K.
Fig. 1. Ingen billedtekst.
Fig. 2. Ingen billedtekst.
»Tjodhildes kirke« blev fundet ved et tilfælde sommeren 1961 og udgravet i de følgende år, som det vil være læserne bekendt fra en række artikler her i bladet (1961:4, 1964:4 og 1965:4). Den historiske baggrund for fundet skal kort resumeres: Omkring år 985 slog en lille flok islændinge anført af Erik den Røde sig ned i det nyopdagede Grønland, som hermed for første gang blev betrådt af europæere. Kolonisterne var hedninge, men ikke længe efter blev kristendommen bragt til landet af Eriks søn Leif, kaldet den Lykkelige, som på en rejse i Norge havde antaget den nye tro. Erik så med modvilje på dette, men hans kone Tjodhilde lod sig omvende, og hun byggede Grønlands første - og gennem et par slægtled eneste - kirke. Om beliggenheden af Eriks gård har man længe vidst besked, og for seks år siden fandt man altså kirken. Ved den nu fuldførte udgravning af kirkegården er der fremdraget mere eller mindre velbevarede skeletter af 144 personer. At det er Erik og hans folk, kan der ikke herske tvivl om.
Gravsten findes ikke, så det er ikke muligt at knytte bestemte navne til bestemte døde; men i gravenes fordeling på kirkegården spores en rangfølge, og der er grund til at tro, at hovedpersonerne - Tjodhilde, sønnen Leif den Lykkelige, som opdagede Nordamerika og bragte kristendommen til Grønland, og måske den sent kristnede Erik Røde - er mellem den halve snes skeletter, som fandtes på de bedste pladser, nærmest kirken.
Af de 144 gravlagte var 65 mænd, 39 kvinder, 16 voksne af ubestemmeligt køn og 24 børn. Bearbejdningen af skeletmaterialet er i fuld gang og vil kunne give mange interessante oplysninger. Allerede nu står det klart, at flertallet af de lidt ældre har været plaget af gigt i rygrad og hofter, nogle så krumbøjede at de end ikke i graven kunne rettes ud. Gigtplagen må tages med i det sande billede af vikingen.
Om dødsårsager er det svært at udtale sig; kun et fåtal af de dødbringende sygdomme sætter sig spor i knoglerne. I et tilfælde er der dog ingen tvivl. Ved skelettet af en ca 30-årig mand (afbildet ovenfor) fandtes en svær jernkniv med træskaft; den var stukket i mandens bryst, så dybt at den har beskadiget skulderbladet. Det blev hans død. Skelettet med kniven kan ses på udstillingen sammen med mange andre nordbominder.
Den lille grønlandske kirkegård indeholdt intet mindre end et stykke verdenshistorie. Det er nu flyttet til Nordsjælland.
Læg vejen over Brede!
