Dydens dragt
I året 1633 blev præsten i Nørre Alslev på Falster fradømt kjole og krave for usømmelig behandling af sin hustru, en brav og ærbar kone. Det var netop ærbarheden, sagen drejede sig om; den betvivlede præsten, og i en sådan grad, at han havde tvunget hende til at bære bukser med lås. Dette klædningsstykke blev beslaglagt af retten; det kom senere Ole Worm for øje og endte i hans museum. Vor store oldforskers sans for det kuriøse fornægtede sig aldrig.
Af Redaktionen
Den falsterske præstefrues kyskhedsbukser var af groft lærred - mere behagelige, men mindre driftsikre end de ellers anvendte fruentimmerlåse af jern. Hvem der har gjort den infame opfindelse vides ikke, men det synes at være sket i senmiddelalderen og vistnok i Italien, hvorfra den på jalousiens vinger har bredt sig ud over Europa. I en grav på en østrigsk kirkegård er fundet en blykiste med skelet iført kvindelås.
På Rosenborg opbevares to elegante kyskhedsbælter, som sikkert er af italiensk oprindelse. Et tredje - det her viste - som findes på Ringkøbing Museum, er alt andet end fikst, men utvivlsomt dansk arbejde. Det er indrettet, så det kan spændes ud og ind og har øskener til sele; vægten er 6½ kg. Ufatteligt at nogen har kunnet bære dette monstrum.
Ringkøbingbæltets ældst kendte opholdssted er Fastergård i Faster sogn, men hvordan det er kommet der, kan ingen fortælle; derimod mener man at vide, at det er lavet af en smed, som følte sit familieliv truet af herremanden på Lundenæs. Sagn er sagn, men man noterer sig navnet Lundenæs og bemærker med interesse, at både denne gård og Fastergård engang har dannet baggrunden for en retssag af lighed med den falsterske.
En tysk friherre, Sivert Rinskat, erhvervede ca 1586 ved giftermål gården Herningholm, men han var en menneskeplager af rang, og hustruen, fru Malene, »behængte han med en lås, når han udrejste«. Omsider greb lensmanden på Lundenæs ind, og Rinskat fik sin velfortjente straf. Kyskhedsbæltet nævnes ikke i procesakterne, men må have spillet en rolle. Måske er det, ligesom præstefruens bukser, blevet konfiskeret - taget i forvaring af lensmanden og bragt til Fastergård, som han ejede. Ringkøbingbæltet kan da med et gran af sandsynlighed antages at være fru Malenes lås - i så fald vel et arbejde af Herningholms smed Christopher Slosser (Fig. 1).
Lit: J. Dalgaard-Knudsen i Arv og Eje 1960. – G. Galster i Kulturminder 1961.
Fig. 1. Tegning af Dubout til Balzac: Les contes drolatiques.
