Det attende glas
Min oldefar Carl Viborg Bahnson, toldkontrollør i Sønderborg, var ejer af det her afbildede vinglas med navnetræk og billeder samt en indskrift og årstallet 1743. (Fig. 1) At det værdsattes, ja regnedes for et familieklenodie, fremgår af, at der ved hans 50-års fødselsdag, 7. december 1834, blev drukket på omgang af det. Endnu dengang må man have vidst, hvor det stammede fra, og hvem der skjulte sig bag renæssance-kartouchens sammenslyngede C. W., men det gik senere i glemme. Min bedstefar mente, at det drejede sig om en skibslæge, der havde fået glasset af mandskabet på det afbildede skib »Lovise« - men det kunne nu ikke være rigtigt. Af indskriften fremgår, at ejeren var præst.
Af Wilhelm Dirk Bahnson
Fig. 1. Ingen billedtekst
På Rigsarkivet fandt man forklaringen, nemlig i de utrykte erindringer af Lorenz Bahnson, min oldefars yngste bror. Initialerne er hans bedstefars på mødrene side, præsten Carl Viborg (1706-82) fra Bedsted, Åbenrå amt. Han studerede i København, blev 1739 teologisk kandidat og fik 1743 sit første embede som skibspræst på linjeskibet »Prinsesse Lovise«. Dette krigsskib, som var løbet af stabelen elleve år tidligere, hørte til en eskadre på tolv linjeskibe, fire fregatter og to brigantiner, ialt atten skibe, der nævnte år var lagt for anker på Københavns red for at være ved hånden, hvis det gik løs. Den politiske situation var nemlig yderst spændt og krig en nærliggende mulighed.
Modstanderen i den ventede fejde var som så ofte før Sverige. Her savnedes på den tid en tronfølger, flere kandidater havde meldt sig, blandt dem den danske kronprins Frederik (senere Frederik 5.). Det danske kongehus havde intet mod en genoplivning af Unionen, og det var en stor skuffelse, da valget - under russisk pres - faldt på en anden, nemlig en gottorpsk prins. Heller ikke i Sverige var jublen enstemmig, dalkarlene gik mod Stockholm, og selv om de blev eftertrykkeligt afbanket, må det alligevel have været en tilfredsstillelse for den danske monark. Han overvejede alvorligt at gribe ind, hæren blev sat på krigsfod og flåden - som vi har set - holdt i beredskab. Der er grund til at prise kongens ubeslutsomhed, der fik det hele til at løbe ud i sandet. En krig med Sverige ville utvivlsomt have ført til væbnet russisk indblanding og måske have udløst andre for Danmark ubehagelige reaktioner. (Fig. 2)
Linjeskibet »Prinsesse Lovise« havde en besætning på 449 mand og var kraftigt bestykket. Til hvert krigsskib over 60 kanoner var foreskrevet en præst, og følgelig hørte der atten gejstlige til den kampklare eskadre. Da krigsfaren var drevet over, og beredskabet blev afblæst 16. oktober 1743, modtog hver skibspræst som erindring et vinglas prydet med graveringer. Ni af disse befinder sig nu på Nationalmuseet i København, tre er på Kunstindustrimuseet i Oslo og seks i privateje (blandt disse det her omtalte). Ada Polak, som har beskrevet de sytten glas (men ikke Viborgs, som hun ikke kendte) formoder, at de stammer fra det norske glasværk i Nøstetangen. Den indgraverede tredækker med Dannebrog tyder i hvert fald på et fremstillingssted i det dansk-norske område. Men der må have været et værksted i København, som var i stand til med kort varsel at tilføje de supplerende graveringer. Ellers havde glassene ikke kunnet leveres i rette tid.
Hermed er så det sidste og hidtil af museerne ukendte vinglas dukket op. Det befinder sig i god behold i familien Bahnsons eje og tilhører nu sjette generation, Carl Viborg Bahnson III, født 1942 i Buenos Aires, kaptajnløjtnant i den argentinske flåde.
Hamburg
Lit: Sven Houmøller: Slægten Bahnson. Kbh. 1952. - Ada Polak: Gammelt norsk glas.
Linjeskibet »Prinsesse Lovise« havde en besætning på 449 mand og var kraftigt bestykket. Til hvert krigsskib over 60 kanoner var foreskrevet en præst, og følgelig hørte der atten gejstlige til den kampklare eskadre. Da krigsfaren var drevet over, og beredskabet blev afblæst 16. oktober 1743, modtog hver skibspræst som erindring et vinglas prydet med graveringer. Ni af disse befinder sig nu på Nationalmuseet i København, tre er på Kunstindustrimuseet i Oslo og seks i privateje (blandt disse det her omtalte). Ada Polak, som har beskrevet de sytten glas (men ikke Viborgs, som hun ikke kendte) formoder, at de stammer fra det norske glasværk i Nøstetangen. Den indgraverede tredækker med Dannebrog tyder i hvert fald på et fremstillingssted i det dansk-norske område. Men der må have været et værksted i København, som var i stand til med kort varsel at tilføje de supplerende graveringer. Ellers havde glassene ikke kunnet leveres i rette tid.
Hermed er så det sidste og hidtil af museerne ukendte vinglas dukket op. Det befinder sig i god behold i familien Bahnsons eje og tilhører nu sjette generation, Carl Viborg Bahnson III, født 1942 i Buenos Aires, kaptajnløjtnant i den argentinske flåde.
Hamburg
Lit: Sven Houmøller: Slægten Bahnson. Kbh. 1952. - Ada Polak: Gammelt norsk glas.
