Den telegraferer alt

Samuel Morses streg-prik-telegraf blev patenteret 1837, men var knap nok i drift, da næste trin på udviklingen forelå: englænderen Bains billedtelegraf. Apparatet var nu ikke særlig brugbart, men italieneren Giovanni Casellis forbedringer i 1850'erne bragte det på en form, så at det kunne tages i praktisk anvendelse. Samtiden var begejstret; man følte det nye som vidunderligt, hvad det jo også var, og kunne ikke ane, at endnu større ting lå forude. Med billedtelegrafen gik det nu ikke så stærkt, den var trods alt for upraktisk. Først da det med fotocellens indførelse omkring århundredskiftet blev muligt at overføre billeder fra almindeligt papir, kom der efterhånden liv i apparatet. Da havde det altså også ligget brak det meste af et hundrede år. (Fig. 1, fig. 2)

Af Redaktionen