Den ganske verden

Comeniusfamilien tilhørte brødremenigheden i Böhmen-Mähren, og her voksede Johann Amos op. Efter et teologisk studium blev han i 1618, da han var 26 år gammel, ansat som præst i byen Fulnek på sin hjemegn. Her fik han tillige tilsyn med skolen, et arbejde, der interesserede ham meget og inspirerede ham til at skrive en række lærebøger; Comenius var overordentlig produktiv, han nåede livet igennem at udsende henimod 100 skrifter. Imidlertid brød Trediveårskrigen ud, den gik hærgende over de europæiske lande og nåede også til Fulnek, der blev plyndret og brændt af de kejserlige tropper. Den protestantiske menighed landsforvistes og med den Comenius. Efter nogen omflakken slog han sig, 1628, ned i Polen, hvor han blev en årrække, og hvor hans pædagogiske ideer udkrystalliseredes. 

Hans skolesystem var en firdelt opbygning: moderskolen, modersmålskolen, latinskolen og akademiet - hvert trin af seks års varighed. Det, Comenius kalder moderskolen, er ikke nogen egentlig skole, men et udtryk for barnets første seks år i hjemmet; han indså, at de er af afgørende betydning for dets senere udvikling og prøvede med råd og anvisninger til forældrene at fremme en hensigtsmæssig opdragelse (Fig. 1). I modersmålskolen, som er næste trin, og som altså går fra barnets syvende til dets tolvte år, skal hånd og tunge, forestillingsevne og hukommelse opøves; til denne skole mente Comenius, at alle børn burde have adgang, uanset køn, stand og formue - et helt nyt synspunkt på den tid. Så følger latinskolen (trettende til attende år), hvor sprogstudierne er kommet til, uden at realundervisningen dog af den grund bør forsømmes; her udvikles forstand og dømmekraft. Og endelig er der akademiet for dem, som søger en videregående uddannelse. Comenius indså, at anskuelighed letter forståelsen - tingene, ikke ordene, skulle derfor være udgangspunktet for indlæringen; det blev et hovedprincip i hans pædagogiske teori. I øvrigt mente han, at undervisningen burde foregå i lyse, luftige lokaler, og at der til skolerne skulle være legepladser og haver. Blandt hans talrige skrifter kan nævnes »Skolen som leg« og »Sprogets åbne dør«, den sidste med opskriften på en ny form for sprogundervisning, hvor de grammatiske regler er skudt i anden række, og teksterne har fået jordforbindelse. 

Comenius havde efterhånden vundet ry, hans talrige skrifter var oversat til mange sprog, og 1641, efter 13 år i Polen, blev han kaldt til England for at forbedre skolevæsenet der. Det løb nu ud i sandet, men året efter modtog han fra Sverige en tilsvarende indbydelse, som han tog imod uden dog at slå sig ned i landet; han blev i Polen, men arbejdede med skolebøger og undervisningsmetoder tilpasset svenske forhold. Siden drog han til Ungarn i lignende øjemed. Fra alle egne af Europa var der bud efter den store reformator (Fig. 2). 

1654 tog Comenius afsked med skolen. Han vendte tilbage til Polen, hvor han genoptog sin teologiske gerning, nu som biskop for brødremenigheden. Men krigshandlinger gjorde ham for anden gang hjemløs; han mistede de fleste af sine ejendele, deriblandt mange bøger og manuskripter. En velynder fik ham til Amsterdam, hvor han fortsatte sit forfatterskab og i øvrigt drev lidt undervisning, skønt han efterhånden var højt til års. 1670 døde han. 

En samlet udgave af Comenius’ skrifter så lyset 1657, og året efter forelå den i indledningen omtalte bog, der må regnes for forfatterens hovedværk - den der på dansk fik titlen »Den ganske verden«. Det er en lærebog i latin, men ikke til gammeldags terperi. Udgangspunktet er en stor mængde træsnit (i den danske udgave 161) med motiver fra alle sider af tilværelsen, men især fra den hverdag, som børnene kendte. I hvert billede er et antal enkeltheder nummereret, så at de kan forklares i en vedføj- et, flersproget tekst. Det er anskuelsesteorien omsat til praksis. Man ser slagteren, bødkeren og pottemageren i arbejde, værktøj, vogne og legende børn, tamme og vilde dyr. Naturen er i det hele taget ikke glemt, og der er blevet plads til læren om mennesket, universet og den yderste dag. Den ganske verden! 

For børnene, der mildt sagt ikke var forvænt med billeder, må denne skolebog have været lidt af en åbenbaring, og fremsynede lærere har vel været tilbøjelig til at give dem ret. Bogen vandt stor udbredelse, og det samme gjorde Comenius’ skoletanker, men egentligt gennemslag fik de først højt op i tiden. Hans billeder og teksterne til dem kan forekomme naive, men de skal, som alt i historien, måles med deres egen tids alen (Fig. 3). Væsentligt er hans klarsyn. Det har sikret Comenius en plads som en af skolens store foregangsmænd (Fig. 4, Fig. 5).