Dejbjergs døde

Dejbjergvognen - eller vognene, for der var jo i virkeligheden to - blev fundet 1881-83 og har siden været regnet blandt Danmarks betydeligste oldtidsfund. Ikke uden grund! Forhistoriske vogne er nemlig sjældne, og disse er af en håndværksmæssig standard og med en udsmykning, som må have hævet dem højt over andre samtidige køretøjer. Dejbjerg ligger som bekendt i Vestjylland og fundet blev gjort i en lille mose, Præstegårdsmosen, lidt vest for kirken, en ubetydelig lokalitet i det daværende, af heden dominerede landskab. Vognene lå skilt ad i deres bestanddele, en situation som den, vi møder ved jernalderens andre store mosehenlæggelser, der med føje er tolket som ofre til en guddom. Der blev ikke af udgraveren skænket omgivelserne megen opmærksomhed, men han noterede sig dog med interesse, at der en smule længere mod syd ligger et bakkedrag kaldet Vognbjerg. Også selve navnet Dejbjerg vækker oldtidsforestillinger. Det er af stednavneforskerne udlagt Dødebjerg.

Af Torben Egeberg Hansen