Degn og drage
Til Dansk Folkemuseum indkom for kort tid siden det her afbildede blad med tegning og tilhørende beretning nedskrevet 1820 af degnen Henrich Høvinghoff i Købelev ved Nakskov. Teksten lyder:
Af Holger Rasmussen
Beskrivelse over det frygtelige uhyre! Som efter at have ædt over 250 mennesker lykkeligen blev dræbt i denne ved byen Villerval beliggende skov og derefter bragt til kunstkammeret i Paris, hvor det opbevares; hvorover afbildningen her er at se.
At der i den store Guds verden ligger meget skjult, hvad mennesket endnu ikke kender, beviser følgende historie: I Frankerig har et stort dyr ladet sig se. Som ved en forfærdelig stormvind og højet vand blev kastet fra havet op i en stad og således kom for dagens lys. Dette uhyre er 21 fod lang og 13 fod høj, såsom det på ovenstående figur står afskildret. I de første timer, efter at det var kommet ind i staden, åd det flere mennesker på gaden, som det fik fat på, trængte sig endog ind i et hus og opslugede der et menneske og et barn af vuggen. Da det kom ud igen, ser det endnu et menneske stående uden for en dør. Dette ville det også tage med, men lykkedes ikke, derpå løb det til kirkegården, hvor der samme morgen var blevet et menneske begravet, dette kradsede det op af jorden med sine kløer og åd det ligeledes, derefter løb det til den nærliggende landsby, Villerval, beliggende skov i samme befindende dæmning, hvor det om dagen opholdt sig, og om aftenen løb det til de nærliggende landsbyer og opslugede hver menneske, som det fik fat på. Således har dette uhyre een aften ædt 25 mennesker, og antallet på de, som det i det hele har opædt, beløber sig til over 250. Der blev sendt 700 mand soldater ud i skoven ved Villerval, som omringede den, og 5 mand, som var mest behjertede, måtte undersøge skoven. De kom i nærheden af dæmningen, og uhyret styrtede på dem. De affyrede alle fem deres geværer på dyret, men forgæves. Det greb den ene soldat ved halsen for at nedsluge ham. Imidlertid stak de 4 andre uhyret med deres bajonetter så behjertet i brystet, at de heldigen dræbte det. Det blev opskåret og bragt til Paris, hvor det skal opbevares på kunstkammeret. Det er gyseligt, hvilke store kløer og tænder dette uhyre dyr har, og hidindtil er sådan et dyr ikke set af nogen. Derfor ved man heller intet navn til det.
Skreven d. 24de maj år 1820 i Kjøbeløv degnebolig af Høvinghoff Senjor
Høvinghoffs tekst og tegning er kopieret efter et skillingstryk udsendt kort forinden af bogtrykkeren i Haderslev - sikkert med god fortjeneste, for uhyrer har altid haft deres folkelige publikum, i vore dage således søslangen fra Loch Ness. Af det trykte blad eksisterer endnu et enkelt eksemplar (i Ærøskøbing), men pudsigt nok flere håndgjorte kopier, to foruden Høvinghoffs, den ene dog uden tekst. Ikke mindst de viser, at historien var populær.
Man kan undre sig over, at en sådan skrøne har kunnet vinde tiltro for blot halvandet hundrede år siden, men må tage det til efterretning og skrive det på afstandens regning. Iøvrigt havde vi her i landet omkring samme tid vort eget uhyre, der dog var lidt mere naturhistorisk acceptabelt, den forunderligt vanskabte kat, som var født i København med to kroppe, »der var sammengroede ved halsen, og seks ben, nemlig fire bagben og to forben. I hovedet var fire næsebor og i munden to tunger«. Fænomenet blev sat i sprit og som uhyret i Villerval anbragt på kunstkammeret, nemlig Det kongelige Kunstkammer i København. Også katten findes afbildet og beskrevet på et træsnitblad, men i de mere oplyste kredse var tiden løbet fra den slags sensationer. Det københavnske kunstkammer blev nedlagt 1821.