De glædede sig over deres fund
Øm klosterruin ved Mossø, hvor der i denne sommer er påbegyndt nye store udgravninger, hører til vore vigtigste middelalderminder - dels på grund af de mange og mærkelige fund, hvoraf adskillige kan ses på stedet, dels fordi vi gennem den bevarede klosterkrønike kender hele baggrunden for klostrets tilblivelse samt et godt stykke af dets ældste historie. Det lille munkesamfund var udgået fra Vitskøl kloster i Himmerland år 1166, men havde haft svært ved at finde egnet boplads. Man forsøgte sig flere steder i det midtjyske, havnede 1169 på den lille Kalvø i Skanderborg sø, men heller ikke den faldt i brødrenes smag. Endelig 1172, efter seks års omflakken, fandt man frem til det sted, som blev det endelige. Herom fortæller den skrivende munk:
Af Jørgen Olrik
Da de havde dvælet en tid lang på øen, plagede af mange vanskeligheder og farer,
thi overfarten var såre besværlig - søgte de sig et nyt sted at flytte hen og kom så til en grund, som hedder Øm, omgivet til alle sider af vand og moser, og fandt der nærved skoven mellem to søer, Gudensø og Mossø, et sted, der var tæt overgroet med mange buske, og som tyktes dem at egne sig vel, hvis der blot ikke havde manglet vand til klostrets brug og nytte. En kunstfærdig munk, hr Martin, målte da med et blylod vandstanden i begge søer og højden af det land, der skulle gennemgraves mellem dem, og derved fandt de, at vandstanden i den søndre sø var en alen højere end i den nørre. Deraf skønnede de, at de ville kunne få vand til alt, hvorved de havde brug derfor, og at de aldrig for fremtiden ville mangle det. De glædede sig da over deres fund, solgte deres ejendomme - og anstrengte sig af al magt for at skynde sig hen til det nyfundne sted. (Fig. 1)
Fig. 1. Rekonstruktionsskitsen viser klostrets beliggenhed mellem Mossø (i forgrunden) og den lille Gudensø. De gravede kanaler, der indhegner bygningerne, må ses som en frugt af munken Martins målinger. Tegning: J. Kragelund
Nogle af bønderne solgte villigt deres ejendomme; men andre, som var rigere, gjorde sig meget kostbare. Her kan jeg ej fortie en mindeværdig hændelse, som hang sammen dermed. Der var en rig mand, gammel og af god byrd, ved navn Api, med tilnavnet Hals, som hverken for bøn eller løn ville samtykke i købet. Desårsag havde han et drømmesyn: han så en mærkelig stor og smuk kirke med sangerkor og tårn knejsende i sky på det sted, hvor klostret nu ligger, men inden der var bygget noget der, og han hørte Guds salige moder Maria true sig med brat død, hvis han ydermere vovede at fortrædige hendes undergivne med hensyn til nævnte køb. Han vågnede da såre skrækslagen - og tilbød ufortøvet af sig selv, hvad der før var æsket af ham. Hans forbillede opmuntrede de andre - . Dette har jeg selv hørt bemeldte Api fortælle - . (Fig. 2)
Fig. 2. Ingen billedtekst. Tegning: J. Kragelund
(Jørgen Olriks oversættelse)
