Danmark komplet
I maj måned udkom 31. og sidste bind af Traps Danmark, 5. udgave; den store topografiske håndbog er hermed endnu engang ført up to date. Og næsten på klokkeslet samtidig afsluttedes genudgivelsen af det tilsvarende værk fra 1700-årene, Erik Pontoppidans Danske Atlas. To store værker om Danmark, forfattet med 200 års mellemrum! Vor ældste og vor yngste landsbeskrivelse kan tage hinanden i hånden.
Af Harald Andersen
Hundrede år før Pontoppidan havde juristen Peder Hansen Resen arbejdet med planen om en stor samlet Danmarks-beskrivelse; ved hans død i 1688 var værket næsten fuldført, men det blev aldrig udgivet, og ved Københavns brand i 1728 gik væsentlige dele af materialet tabt. Senere - ved midten af 1700-årene - syslede generalbygmesteren Laurids de Thurah med en lignende tanke, men det blev altså Pontoppidan, forhenværende hofpræst og biskop, der førte den ud i livet. 1763 udkom første bind af Danske Atlas.
Det lykkedes ikke for manden med leen at standse også Pontoppidans værk, men det manglede ikke på forsøg. Hans første offer var Pontoppidan selv; bind 1 og 2 var da udsendt, og tredje bind forelå færdigt i manuskript. Arbejdet blev fortsat af to udmærkede historikere, Jacob Langebek og Hans de Hofman, men kun den sidstnævnte oplevede værkets fuldendelse. (Fig. 1).
Fig. 1: Billedet her og øverst på næste side er stærkt formindskede gengivelser af prospekter i Danske Atlas.
En for sagen overmåde vigtig person var bogtrykkeren og forlæggeren A. H. Godiche, der imidlertid døde midtvejs i foretagendet. Til alt held overlevedes han af sin hustru, en gæv og handlekraftig kone, der videreførte værket på bedste måde, men som heller ikke oplevede dets afslutning. Denne indtraf 1781, og det tjener Hans de Hofman til ære, at han i sidste binds forord, ved siden af de traditionelle bravader til kongehuset, på det smukkeste omtaler madam Godiches indsats og berømmer hendes minde. (Fig. 2).
Fig. 2: Godt 100 sider i Atlas er helliget den danske dyreverden.
Atlas havde mange andre medarbejdere - en række tegnere har bidraget med et væld af billeder, og dertil kommer de talrige, mere eller mindre anonyme, meddelere fra alle egne af landet. Resultatet af de forenede anstrengelser blev et værk, som var skelsættende for datiden, og som for nutiden er en rigtflydende kilde til historisk oplysning. Førstebindet behandler emnet alment i en række kapitler om »Danmarks indbyggere i de ældste, mellemste og nyeste tider« samt om »Danmarks luft, jordart, mineralier, vande, vækster, frugter, dyr, fugle, fisk, insekter, og hvad som henhører til dets naturhistorie«. I de følgende bind gennemgås landet by for by, sogn for sogn. Det må erkendes, at den del af værket, som Pontoppidan redigerede, lider af væsentlige mangler, men herpå rådes der bod i det efterfølgende, idet man har ladet bind 6 supplere bindene 2 og 3. Til samtlige købstæder er der kort og prospekter, og også slotte og herregårde er gengivet i billeder. Det er naturligvis ikke vanskeligt at finde fejl og ufuldkommenheder - en del er tidsbestemt, andet må gå på pionerarbejdets regning - men Atlas er med alle mangler et virkeligt storværk, og det er glædeligt, at det nu igen er kommet i handelen. Om genudgivelsen er kun godt at sige; de syv bind (hvoraf to er dobbeltbind) fremtræder som nøjagtige kopier af de oprindelige bøger i smukkeste indbinding. I et medfølgende hæfte har Svend Cedergreen Bech skildret værkets tilblivelse i al dens brydsomhed.
Et bogværk af denne art forældes hurtigt, men mangelen på konkurrenter holdt Danske Atlas i live generationer frem i tiden. (Fig. 3). Savnet af en afløser må dog efterhånden være blevet påtrængende, og havde det ikke været for arbejdets afskrækkende omfang, ville den sikkert være kommet tidligere. Manden, der omsider meldte sig for at lægge navn og energi til opgaven, var kabinetssekretæren J. P. Trap, hans Danmarksbeskrivelse kom omkring 1860 - mindre farverig end forgængeren, til gengæld mere pålidelig. Trap nåede selv at befordre andenudgaven i trykken, senere er en tredje, fjerde og femte udgave fulgt efter, det er den sidste, der nu foreligger afsluttet. Omfanget af værket er for hver ny udgivelse blevet væsentligt forøget.
Fig. 3: Arkæologien betænker Pontoppidan med flere billedtavler.
Den »Trap«, som nu står fuldført på reolen, er sidste, men ikke bedste skud på stammen; det burde den ellers være, da den har haft alle forgængernes erfaringer til støtte. At den fremlægger et stort og ajourført stof, kan man naturligvis ikke tage fra den, og man kan glædes over et udvidet register og et Grønlandsbind, som ikke var der tidligere, men i den praktiske udformning, som er så vigtig for en håndbog, trasker den troligt i fjerdeudgavens spor - nej værre: den står på næsten alle punkter tilbage for denne. Det gælder kortmaterialet, der lider af alvorlige mangler, og det gælder i særdeleshed teksten, hvor man ikke har gjort sig ulejligheden at samarbejde de fra mange hænder leverede bidrag til helheder, men har valgt at servere dem i stumper og stykker. Værket er i hele sin indretning ugennemtænkt. Det fungerer ikke, som en moderne opslagsbog skal.
En sammenligning mellem unge Trap og gamle Pontoppidan må naturligvis indholdsmæssigt falde ud til førstnævntes fordel, men hvad selve fremlæggelsesteknikken angår, synes tiden at have stået stille. En lejlighed er blevet forpasset. Nu er der kun at håbe på sjetteudgaven, når den en dag banker på.
Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas. Rosenkilde og Bagger. Pris 2941 kr. - J. P. Trap: Danmark. G. E. C. Gads Forlag. Pris 3311 kr.