Cirkelborg
De danske ringborge fra vikingetiden betegnes ofte »Trelleborge« efter den først fundne, Trelleborg ved Slagelse. Den blev undersøgt i 1930'erne og forbløffede udgraverne ved sin gennemført geometriske opbygning: en fuldstændig cirkelrund vold med fire porte og inden for volden 16 helt ens huse fordelt symmetrisk på fire karréer. Mærkeligt! Og mærkeligere endnu, at de følgende år bragte flere sådanne anlæg. Først Aggersborg ved Limfjorden, dernæst Fyrkat ved Hobro og Nonnebakken i Odense - de to første helt i Trelleborgstilen, Aggersborg endda i firdobbelt format, den tredje mere usikker på grund af moderne bebyggelse og dermed følgende afgravning af terrænet. At Nonnebakken hører til Trelleborgfamilien, kan der dog ikke være tvivl om. Den cirkelrunde vold med tilhørende voldgrav er til stede, men porte er ikke blevet påvist, og af bebyggelsen inden for volden har man intet klart billede.
Af Harald Andersen
Fire Trelleborge, en sjællandsk, en fynsk og to jyske! De fordeler sig pænt over landet, men hvad med Skåne, som vel allerede dengang hørte til Danmark? En ringborg burde kunne findes dér og hvorfor ikke i den by, som netop bærer navnet Trelleborg?
Den er kommet! I løbet af 1980'erne er der i Trelleborg, Sveriges sydligste by, fundet rester af en udstrakt bebyggelse fra yngre jernalder og nu på det sidste også levningerne af en borg, helt udjævnet, men dog kendelig. Den palisadeklædte vold har været præcis cirkelrund med en diameter på 125 meter - et stort anlæg, men dog lidt mindre end de danske. Voldgrav er påtruffet mod nordvest og sydvest, sidstnævnte sted endda dobbelt; til de andre sider har fugtige områder ydet tilstrækkelig beskyttelse (Fig. 1, Fig. 2). På pladsen inden for volden er fundet mængder af stolpehuller, ildsteder og naturligvis skår og andre genstande, men iagttagelserne vanskeliggøres af, at der har boet mennesker i området både før borgen blev bygget og senere i middelalderen; mærkeligt nok synes fund fra 1000-årene totalt at mangle. En bebyggelsesplan som den fra Trelleborgene kendte har indtil videre ikke kunnet påvises. Om volden kan man sige, at den synes mindre kompliceret end de tilsvarende danske.
Fig. 1: Grundplan af Trelleborg ved Slagelse. En tilhørende forborg er ikke taget med. Fig. 2: Den nyfundne borg i plantegning.
At borgen er fra vikingetiden, vil ingen betvivle, og en kulstof 14-datering af materiale fra voldgraven bekræfter det da også fuldt ud - den siger ca 980, netop tiden, hvor den danske Trelleborg og Fyrkat blev opført. Disse er imidlertid dendrokronologisk dateret, så årstallene kan anses for præcise, mens der ved C 14-bestemmelser må regnes med en ret betydelig fejlmargen. Lad os fastslå, at Skåneborgen må være blevet til i 900-tallet og sandsynligvis dets sidste halvdel.
Borgpladsen ligger nu i byområde, hvilket set fra et arkæologisk synspunkt er meget uheldigt. Der skal bygges på stedet, så sommeren 1990 er sidste frist for arbejdets afslutning. Man må ønske udgraveren, Bengt Jacobsson fra det svenske Riksantikvarieämbetet, alt muligt held i denne afsluttende fase.
Trelleborgene kaldes ringborge, men burde egentlig betegnes cirkelborge, for ved deres perfekte form adskiller de sig klart fra mængden af andre ringborge, hvor passeren ikke har været i brug. Det nyfundne jordværk er en sådan cirkelborg, den femte i rækken, og alene derved mere end almindeligt spændende. Til et anlæg af den art hører der efter vor hidtidige opfattelse en ganske bestemt, nøje fastlagt grundplan, men måske holder det ikke stik. Måske vil Skåneborgen vise, at man kunne indrette sig på anden vis inden for cirkelrammen. Det vil ikke gøre den mindre interessant.
