Brummeren
I den del af den vestsjællandske Åmose, som bærer navnet Kongemosen, foretog Nationalmuseet for godt en halv snes år siden en udgravning, hvis betydning turde fremgå deraf, at en kulturgruppe inden for ældre stenalder senere har fået navn af Kongemosekultur. Undersøgelsen, der altså i bogstaveligste forstand kan betegnes som epokegørende, gav et rigt udbytte af fund. Mellem dem var der ikke så få pragtstykker, men til dem hører den genstand, som her skal omtales, ikke.
Af Redaktionen
Den lille flade og aflange tingest, som billedet herover viser i naturlig størrelse, er en tildannet flis af en rørknogle. Overfladen er skrabet og glattet, og i den ene ende er der boret et hul, men der er ingen udsmykning af nogen art. Da formen er uden sidestykke i Danmark, var det ikke så lige en sag for dr. Svend Jørgensen og hans hjælpere at fastslå, hvad tingen har været brugt til. Væveredskab? Fiskeblink? Hullet måtte vel være bestemt til at binde en snor i -og det gjorde man så. En eller anden af udgraverne fandt endda på at slynge benstykket rundt i luften.
Nu skete der noget mærkeligt. Genstanden opløftede sin røst og talte - med en stemme, som har været tavs i 8000 år. Hvad man hørte var en besynderlig stigende og faldende brummen. Denne oldsags hemmelighed er simpelthen, at den har mæle.
Det var ikke helt i blinde, Åmoseudgraverne anstillede deres eksperiment. En tilsvarende genstand er fundet på en nordtysk stenalderboplads, men brummeren hører ikke bare oldtiden til; helt op til nyere og nyeste tid har man rundt om i verden betjent sig af den lille taler, og pletvis lever den endnu. Adskillige steder -således også her i landet - har brummeren været brugt som legetøj, men for mange naturfolk er den en højst alvorlig sag. I Australien, Melanesien, Afrika, Syd- og Nordamerika har man svunget den, ved ungdomsindvielsen, i regnmagiens tjeneste, for at fremme jagtlykken. Gennem brummeren taler ånderne, og brugen af den er ofte omgivet med ritualer og stor mystik, hvis udøvelse er forbeholdt nogle få udvalgte, og som det i særdeleshed er kvinder og børn forbudt at få indblik i. Genstanden kan være så hellig, at blot synet af den straffes med døden. Brummeren synes at eje en mystisk magt over ubefæstede sind, og når man har hørt lyden, forstår man godt, hvoraf kraften kommer. Den mærkelige summen, der opstår som følge af genstandens let vredne, propelagtige, form, har en yderst ildevarslende tone og kan, navnlig i mørke, være vanskelig at lokalisere på grund af den varierende højde. Hvor flere brummere taler sammen, forstærkes effekten. De uindviede må tro at høre røster fra ånder og djævle, som lurer i mørket. Intet under, at modet visner, og hjerterne fyldes med frygt.
At få Kongemosebrummeren til at give lyd er ikke vanskeligt, men kræver dog en lille smule øvelse. Metoden er illustreret på bladets forside: brummeren hvirvles rundt i luften, og lyden opstår da ved en bestemt hastighed og en bestemt rytme i bevægelsen. Man kan give kortere eller længere snor og således prøve sig frem til den bedst mulige virkning.
Den vestsjællandske brummer er det ældste musikinstrument eller, om man foretrækker, den ældste lydgivende genstand, vi kender her fra landet; den er 5000 år ældre end bronzelurerne, som vi ellers er så glade for. Der er grund til at lytte opmærksomt til den, for den bringer os stenalderjægeren og hele hans fremmedartede forestillingsverden tæt ind på livet. Nærmere end her har vi aldrig været ham. Kongemosebrummeren må antages at have interesse ud over en snæver kreds af fagarkæologer, og den er derfor nu, på foranledning af Wormianum, blevet mangfoldiggjort. Kopien er en nøjagtig afstøbning af den originale brummer, fremstillet i holdbart materiale og fuldt funktionsdygtig; den leveres med snor og håndtag og ledsaget af en vejledende tekst. Brummeren kan erhverves ved indsendelse af beløbet 9 kr til Skalk (adresse: Vester Allé 15, Århus C; giro 10 47 17), eller den kan købes i boghandelen, hvor prisen er 11,25 kr. De anførte beløb includerer 12½% moms.