Borgenes brug

Anlæggenes militære karakter er indlysende, men som de ligger, tilbagetrukket fra kysterne, kan de næppe have fungeret primært i landeværnet. En tolkning meldte sig - først fremsat af Trelleborgs udgraver Poul Nørlund, senere udførligt udformet af Olaf Olsen (Scandia 1962): Borgene var træningslejre og vinterkvarter for deltagerne i de store vestgående vikingetog, så at sige grundlaget for Englands erobring. Med deres overflod af store kaserneagtige huse har de kunnet rumme langt mere mandskab, end der var brug for i en normal borg, men passende for en slagkraftig hær. Den stramme bebyggelsesplan synes skabt til militære enheder under streng disciplin, og sådanne må det have været, der erobrede England. Et borgbyggeri af dette omfang krævede en solid økonomisk baggrund, den finder Olaf Olsen i »danegælden«. England mente at købe sig fri for vikingerne, men finansierede i virkeligheden sin egen erobring.

Tanken vandt bred tilslutning, men nye fund og iagttagelser fik efterhånden tvivlen vakt, og en anden mulighed blev bragt på bane, denne gang med Tage E. Christiansen som fortaler (Kuml 1970). En betydelig del af borghusene kan, siger han, ikke have været til beboelse - nogle fordi der er fundet smede- og støbepladser i dem, andre på grund af manglende ildsted - og de foreslåede antal indvånere må derfor reduceres meget væsentligt. At man skulle have kunnet sejle med vikingeskibe ad åen ind til Trelleborg, drages også i tvivl; det var ellers almindeligt antaget. Og endelig: importsager i fundene peger kun i ringe grad mod England, mere den modsatte vej. Dette taget i betragtning må kaserneteorien opgives. Borgene har sandsynligvis været »tvangsborge«, anlagt i forbindelse med det danske riges samling for at neddæmpe oprørske gemytter.

Også denne teori har - i lidt varierede udgaver - fået adskillige tilhængere.

Det billede, vi på historisk grundlag kan danne os af vikingerne, lider under en beklagelig skævhed: om deres bedrifter udenvælts ved vi en del, om deres færden hjemme såre lidt på grund af manglende skrivefærdighed hos vore forfædre. For bedømmelsen af de to teorier spiller dette en rolle. Vikingetogene var en realitet, rigssamlingen vel også, men stort mere kan der ikke siges om den. På Jellingstenen læser man, at Harald Blåtand »vandt sig al Danmark«, men hvad ligger der egentlig i dette udsagn af en pralende monark? Samlede han riget, eller erhvervede han blot det allerede samlede land ubeskåret? Var samlingen iøvrigt en engangsforeteelse, eller var den - som senere den nordiske union - en langstrakt affære med forening, adskillelse og ny forening? Var der på noget tidspunkt og specielt under kong Harald brug for tvangsborge? Det kan meget vel have været tilfældet, men usikkerheden giver teori nr 2 en svagere fundering.

Når vi i vurderingen af de to forslag må lade kaserneteorien nyde fortrin, er det dog ikke af ovennævnte årsag, men fordi de historiske og arkæologiske brikker her passer sammen på en måde, som gør den meget vanskelig at komme uden om. Man undrede sig over vikingetogenes succes, men finder her forklaringen: de var forberedt med en helt utrolig grundighed og systematik. At Aggersborg optager et areal omtrent som de andre borges tilsammen, synes uforståeligt ud fra tvangsborghypotesen (så meget værre var nordjyderne vel heller ikke), men passer smukt med kaserneteorien: Limfjorden var jo ifølge kilderne stedet, hvor flåden samledes før afsejlingen vestpå, så mandskabet fra samtlige borge har med mellemrum skullet indkvarteres her. Det kaserneagtige i ringborgene er også vanskeligt at bortforklare. De store, helt ensdannede huse synes skabt til at rumme mange mennesker, uanset hvad de senere er blevet brugt til.

Det er tvivlsomt, om der har kunnet sejles ind til Trelleborg, lyder en af indvendingerne. At bedømme, hvad der i vikingetiden var hensigtsmæssig beliggenhed for en specialitet som kaserneborgen, er ikke så ligetil. Den store samlingslejr måtte naturligvis placeres ved sejlbart farvand, men det er langtfra givet, at det samme var nødvendigt eller blot ønskeligt for de andre. - Men værkstedspladserne i husene da. Ja de fortæller vel, at borgens faste mandskab - et sådant har der naturligvis været - i de lange perioder, hvor hæren var udenlands, har udnyttet den ledigblevne plads. At lade huse stå ubeboede fremmede forfaldet og var i det hele taget, dengang som nu, uøkonomisk, så man har sikkert gjort, hvad man kunne, for at udfylde tomrum. Den mulighed, at de kæmpestore haller skulle være rejst primært som smedjer, kan der vist ses bort fra.

Et hovedargument for kaserneteoriens modstandere er de mange ildstedsløse huse, der anses for ubrugelige som boliger. Hertil kommer yderligere et antal huse, hvor arnen ganske vist er til stede, men uden tegn på at have været brugt, hvorfor de, ifølge Tage E. Christiansen, ikke kan have tjent til stedsevarende eller blot nogenlunde hyppig beboelse. »I dette vil i hvert fald enhver, som har tilbragt en nat i modelhuset på Trelleborg samstemme«. Ja måske, men Englands skæbne var nok også blevet en anden, hvis vikingerne havde været arkæologer på skovtur. Idag er centralvarmen udbredt, men det er ikke så mange år siden, man overalt på landet klarede sig gennem vinteren med blot en enkelt opvarmet stue foruden køkkenet; resten af rummene i det ofte store stuehus henlå kolde, deriblandt naturligvis soveværelset. De fastboende skænkede det ingen tanker, men for den lidt mindre hårdhudede gæst kunne det være drøjt nok en kold vintermorgen at vågne med rim på dynen og måtte starte dagen med at knuse isen på vandkanden. løvrigt skal man jo ikke glemme varmen, kroppen producerer; en stald kan selv i streng kulde være dejlig lun helt uden kunstig opvarmning. Med de folkemængder, kaserneteorien forudsætter i ringborgene, har der næppe været varmeproblemer af betydning. Ja det er vel et spørgsmål, om ikke de foreliggende ildsteder snarere har tjent madlavningens end opvarmningens sag.

Det sidste - og vægtigste - argument mod kaserneteorien er den sparsomme forekomst af engelskprægede genstande. Den er unægtelig påfaldende og modsiger vel egentlig tanken om krigernes tilbagevenden til borgene. Skal vægten lægges mere på træningslejr, mindre på vinterkvarter?

Den klassiske tydning af ringborgene kan altså, efter undertegnedes mening, ikke rokkes, men det er godt og gavnligt, sagen er taget op. Kendetegnet på en hypoteses kvalitet er jo, at den tåler at blive draget i tvivl.

(Fig. 2)