Bogbordet

Man kan indvende, at det er et lidt tilfældigt udvalg af kulturhistoriens litterære nyheder, som har fundet vej til Skalks bogbord, men selv med denne ufuldkommenhed skulle der være adskilligt at hente både for dem, der ønsker bred orientering, og for folk med særinteresser. At anmelde hvert enkelt værk ville kræve mere plads, end vi mener at kunne afse. Vi vil da nøjes med at blade og hist og her placere et udråbstegn.

Af Harald Andersen

Som bekendt fra sidste års bogomtale er der en genudgivelse igang af bøgerne om de store jernalder-offerpladser, disse mosernes våbenkamre, som med deres tusinder af sager hører til vore allerrigeste oldtidsfund. De to nu foreliggende bind, som afslutter serien, er skrevet for mere end hundrede år siden, men er stadig yderst læseværdige - og iøvrigt fortrinligt ajourført af Mogens Ørsnes. - En anden side af jernalderen, hvor ofring også har spillet en rolle, tager Elisabeth Munksgaard sig af, og den er heller ikke kedelig: skattefundene. Her er det guldet og sølvet, der breder sig. Hvor har vi dog meget at takke guderne for.

Åbenbart er denne årgang viet de store fund, så hvorfor skulle bronzealderens egekister ikke også være repræsenteret? De er Globs bidrag til bogbordet, og han har valgt at se dem fra en ny og fængslende synsvinkel, nemlig finderens. »Højfolket« er en bog fuld af oplevelser - spændende og forsødet med mange pudsige småtræk hentet frem af arkiverne. Nogle sjældne gamle fotografier, som gengives, er lige ved i sig selv at være et fund; de er taget ved en egekisteåbning 1891, men af en privatmand, eftersom datidens arkæologer endnu ikke havde accepteret den nye kunst. »Jeg ved ikke, om jeg skal bestille et sæt«, forespørger udgraveren forsigtigt i et brev hjem til museet. »35 øre pr styk i opklæbet tilstand«.

En anden fornøjelig og meget velskrevet bog skyldes Olaf Olsen og handler om de fynske kirker, som de aftegner sig i en gammel visitatsbog ført af en historisk interesseret Odense-biskop. Et værdifuldt materiale drages her frem af ubemærketheden. - Også bogen om »Vore bedsteforældres tid« rammer plet. Den vil utvivlsomt få mange læsere, mens den beslægtede »Et hjem - en familie« sine kvaliteter til trods næppe vil blive folkeeje på grund af prisen.

Kommandørgården på Rømø (Thades gård) har fået sin traditionelle publikation, og den efterhånden landskendte skonnert Fulton er beskrevet i et lille album - perfekt i indhold og udstyr som det meste, der udgår fra Vikingeskibshallen. Med »Ingen kender dagen« er vi fremme ved vor egen tid. Emnet er grænsegendarmeriet under besættelsen.

Til den lidt mere blandede afdeling hører »Hedvig Catrines Kaagebog« fra 1763, der som grundlag har en ung piges håndskrevne opskriftsamling. Ved siden af originalteksten bringes en oversættelse, som gør bogen umiddelbart anvendelig i det moderne køkken, i hvert fald som inspirationskilde. - Af en helt anden art er Ramskous kogebog, hvis kulturhistoriske tilknytning må søges i randbemærkningerne. Det er simpelthen en bog om, hvordan man laver god mad under primitive forhold, og det er der sikkert mange, som gerne vil lære.

Tre små håndbøger, en fra hvert af de nordiske lande, har nærmest adresse til fagfolk, men må også kunne interessere uden for disses kreds. Den danske handler om lokalhistorisk målsætning, den svenske om »70-talets museum«, som man begynder at skimte omridset af, og endelig den norske om skeletter, specielt dem man finder ved udgravninger. - Mens vi er ved det fællesnordiske: Kender De etnologernes lille tidsskrift Nord-nytt?

Kedeligt at måtte sige det, men bogen om Glob er langt fra at holde mål med bogen af Glob. Hvis noget skal roses, må det være udstyret, som er upåklageligt, men stilen er kvalmende, troværdigheden så som så og værket i det hele af en art, som synes at frakende læserne enhver form for begavelse.

Sønderjyske og fynske mosefund, bd 2-3. (Genudgivelse af Conrad Engelhardts bøger om mosefundene i Nydam, Kragehul og Vimose. 1865-69). Forlaget Zac 1970. - 120 kr pr bind i abonnement.

Elisabeth Munksgaard: Skattefund fra jernalderen. Nationalmuseet 1970. - 18 kr.

P. V. Glob: Højfolket. Gyldendal 1970. - 69 kr.

Olaf Olsen: I Jacob Madsens fodspor. Odense universitetsforlag 1970. - 40,25 kr.

Vore bedsteforældres tid (redigeret af Erik Kjersgaard). Nationalmuseet 1970. - 16 kr.

E.Damgaard og P. H.Moustgaard: Et hjem - en familie. Nationalmuseet 1970. - 74 kr.

Ester Kappelgaard: Thades gård. Nationalmuseet 1970. - 18 kr.

Ole Crumlin-Pedersen: Skonnerten Fulton af Marstal. Roskilde 1970. - 18 kr.

Lars Bjørneboe: Ingen kender dagen. Nationalmuseet 1970. - 35 kr.

Else-Marie Boyhus: Hedvig Catrines Kaagebog 1763. Flints forlag, Nykøbing F. - 25,25 kr.

Thorkild Ramskou: Den gastronomiske arkæolog - . Nationalmuseet 1971. - 22 kr.

Knud Prange: Hvorfor lokalhistorie? Udgivet af Hist. institut v. Kbh's universitet, 1971. - 9,75 kr.

Erik Hofrén m.fl.: 70-talets museum. Stockholm 1970. - Ca 13,35 sv.kr.

Per Holck: Skjelettgraving. Universitetsforlaget Oslo, 1970. - 50,85 kr.

Nord-nytt. Udgivet af Institut for europæisk folkelivsforskning, Brede, Lyngby. - Udkommer fire gange om året. Abonnement: 40 kr.

C. Bernhardsen: Eventyret om P.V. Glob. Vinten 1970. - 34,50 kr.

Dansefrisen fra Ørslev. Reproduktion efter kopi udført af maleren Henning Nielsen. Ca 30x135 cm. Kunstkredsen for grafik og skulptur, Gammel Strand 44, Kbh. K. - 100 kr. (Fig. 1).

Billede

Fig. 1. Kædedansen fra Ørslev kirke ved Skælskør hører til den mindre hyppige kategori af kalkmalerier, som har verdsligt motiv. Kan nu fås i reproduktion.