Bog på bog
(Fig. 1) Det er et slid at skrive kulturhistorie. Først de lange forstudier - i marken, i arkiver, på biblioteker. Så mange timers flid ved skrivemaskinen. Korrektur, forlæggervrøvl. Man skulle ikke tro det muligt, at så mange frivilligt gav sig ud i det ærinde, men her ligger nu 30 friske publikationer på bordet. De kan i hvert fald ikke alle være gjort for smålig vindings skyld.
Af Redaktionen
Fig. 1: Ingen figurtekst.
Lokalhistorien har fået en bred plads i denne årgang. Lad os begynde ved hovedstaden og med Mogens Lebech undre os over, hvor meget anderledes den havde set ud, hvis alle de til skiftende tider fremførte projekter havde set dagens lys. Forbavsende at der kan skrives så fængslende om noget, der aldrig har eksisteret. Lidt længere oppe ad Øresundskysten ligger Helsingør med sine mange gamle huse, som nu også har fået deres publikation. Frode Lund har udsendt et nyt bind af sine smukke tegninger, denne gang om fynske vandmøller, og Jørn Jørgensen har skænket et par midtsjællandske landsbyer en usædvanlig præsentabel sognehistorie. Til Øm kloster og Selsø Herregårdsmuseum er der lavet nye vejledere. Og Frilandsmuseet - om det har Peter Michelsen gjort en bog med et farveudstyr, så at man gnider øjnene. Den er for øvrigt både velskrevet og god og handler ikke om fortiden alene.
Mon virkelig alle nutidige ved, hvad et hovedvandsæg er? Det mener Flemming Nørgaard åbenbart, i hvert fald fortæller han det ikke i den danske del af sin bog om de små lugtedåser. Det er ellers et tiltalende lille værk, som her er præsteret, og det samme kan siges om Børge Dahls værktøjsbog, der er præget af personligt kendskab til træ og dets muligheder. Vi er i den blandede kulturhistoriske afdeling, der omfatter alt fra mytologi til en klitbos barndomserindringer. De gamle kalendere er kyndigt behandlet af Niels-Knud Liebgott, og den Lolland-Falsterske sukkerroedyrkning fejrer 100-årsjubilæum under Else-Marie Boyhus' direktion. Eli Jepsen har skrevet om sine omstridte istidssten, og den fine fortæller Jørgen Bang tager os på en kulturhistorisk rejse til Frankrig. Axel Steensbergs »Den danske landsby« skal man lægge mærke til. Her taler en virkelig ekspert, som samtidig forstår at føre pennen. Hans elev Hans-Ole Hansen går til jernalderens folkevandringer på en lidt anden måde, end vi er vant til, og det er jo altid forfriskende. Endelig en helt vidunderlig sag: pragtværket om den folkelige grafik. En så fornem gengivelse af de gamle skillingstryk har vi ikke set før, og det er svært at slippe den, når man én gang har fået fingre i den. Er prisen høj? Ja vent og se, når denne i beskedent oplag trykte bog engang skal erhverves antikvarisk.
Den rendyrkede fagvidenskab er repræsenteret med Alex Wittendorffs vejbog og Jørgen Skaarups stenalderstudier. Herhen må man vel også regne Peter Bredsdorffs bog om landkorts brug i historieforskningen, men der er i hvert fald meget at hente også for amatøren og tilmed noget nyt, som nok skal sætte sine spor. Mens vi er ved kort: Har De bemærket de meget smukke optryk af gamle landkort, som et Nørresundby-firma udsender til yderst rimelige priser?
Blandt genudgivelserne er en bog af ingen ringere end Steen Steensen Blicher. Hans Viborg-amtsbeskrivelse, som kostede omkring 1000 kr., fås nu for 32,50, og det er vel overflødigt at sige, at den er yderst læseværdig. Hekseprocesser i Ribe, brændevinsbrænding og kabalelægning er emner for andre optryk, og de skal jo nok hver især have deres publikum.
Et par instruktive samlinger af skolemateriale er udgivet af Moesgårdmuseet, de er naturligvis først og fremmest for pædagoger, men også andre må kunne have glæde af dem. Dansk Folkemindesamling udsender sine erindringer (hvilket skal forstås på en lidt anden måde end ellers), og de nu foreningsetablerede fynske amatørarkæologer er begyndt udgivelsen af et tidsskrift, som vist endnu ikke har fundet sin endelige form, men gør gode fremskridt. Og endnu et Skalk-lignende tidsskrift bør nævnes, skønt det er af udenlandsk oprindelse: Interim, som udsendes af arkæologer i den engelske by York. Tro ikke, det er os uvedkommende. Netop i disse år foretages omfattende udgravninger i byen, som var de danske vikingers hovedsæde.
Tabte De pusten under karruselturen? Så prøv at finde den igen ved fordybelse i nogle af værkerne - eller i andre, for der er jo mange flere end det udpluk, som her er nævnt. Danske kulturhistorikere producerer som ingensinde. Godt at de gider.
(Fig. 2).
Fig. 2: Ingen figurtekst.