Besværlige gæster

Midt på sommeren ankom tsar Peter den Store i egen høje person til København efter først at have gjort ophold på Falster (se herom side 23 i dette nummer). Om tsarens voldsomhed og mangel på opdragelse gik der mange historier, så Frederik 4. har sikkert følt sig lidt beklemt, da han i sin gondol blev roet ud til tsarens skib, som lå opankret på reden. Det første møde forløb imidlertid overmåde hjerteligt; den spinkle konge og den russiske bjørn omfavnede hinanden, mens kanonerne tordnede til velkomst. Derefter dirigerede Peter selv de ledsagende fartøjer ind i havnen. (Fig. 1)

Den første nat blev tsaren indlogeret hos den russiske gesandt, men Peter ville hellere bo i omegnen af byen, hvor han kunne være i nærheden af sine medbragte regimenter - og være fri for hoflivets kedsommelighed. Ja han udså sig faktisk et passende sted: prins Karls lille palæ lige uden for Nørreport. Nu var den russiske hersker ikke just kendt som en hensynsfuld gæst - gobeliner og sølvtøj havde det med at forsvinde, og mængden af knuste glas steg betydeligt - så prinsen modtog anmodningen med meget ringe begejstring. Man vred hænderne, men det endte med, at tsaren - og tsarina Catharina, som nu havde sluttet sig til selskabet - blev anbragt i købmand Edingers store gård, der lå, hvor nu Nationalmuseet ligger.

Bortset fra dette lidt pinlige forspil blev der gjort alt for, at Peter skulle føle sig tilpas under Københavnsopholdet. Der blev anstillet jagter i Dyrehaven (tsaren skar personligt halsen over på to rådyr), opført operaer og komedier (som ikke syntes at more Peter) og arrangeret sejltur i Rosenborg have, hvor tsaren delte jolle med dronning Louise, mens Frederik 4. havde Catharina til båds. (Fig. 2)

Men den stive hofetikette huede ikke Peter, og han vakte selv anstød ved sin grove opførsel og sit simple tøj. Gladest var han uden tvivl, når han gik på egen hånd i byen eller foretog sig noget usædvanligt - som det bekendte ridt op gennem sneglegangen i Rundetårn. Det kongelige Kunstkammer besøgte han og fik her foræret et stykke forstenet brød og et par tappiske træsko - men da han også ville have en mumie, sagde man stop. Det siges, at han i arrigskab skal have slået næsen af den gamle ægypter.

Med de politiske forhandlinger gik det ikke så godt, og sidst i september, da tropperne lå klar på Sjælland, erklærede Peter pludselig, at han alligevel ikke ville være med til Skånefelttoget. Skuffelsen i Danmark var stor, men nu gjaldt det om i en fart at slippe af med de russiske tropper, som var ved at æde os ud af huset. I slutningen af oktober blev de afskibede, og tsarparret red, efter et afskedstaffel på slottet, uden videre ceremonier bort. »Denne visit«, står der i en samtidig kilde, »kostede hans kongelige majestæt mange tønder guld og København alene til husleje for tsaren og hans følge 5699 rigsdaler og 14 1/2 skilling«.