Apollon og Afrodite

Et polsk ordsprog siger, at ulykker kommer parvis. Man skulle faktisk tro, det samme gælder lykkelige hændelser. En lerfigur af stor sjældenhed blev fundet ved en udgravning og året efter endnu en, fra samme tid, men fra en anden lokalitet inden for samme område. Dertil kommer - for ligesom at slutte tilfældighedernes ring - at disse figurer danner par: Mand og kvinde.

Af Marek Konopka

Mandsfigurens hjemsted er Gliniany i Nedre Schlesien. Den fandtes i en grav fra Lausitzkulturen og tilhører den senere bronzealder. Kvindefiguren blev fundet i en forstad til Wroclaw og er af nogenlunde samme alder som manden.

(Fig. 1).

Billede

Fig. 1: Apollon.

Bronzealderen og den tidlige jernalders agerbrugere i Europa har ikke efterladt sig arbejder, som tæller med blandt de store kunstværker. I Lausitzkeramikken har vi usædvanligt smukke former, og man forbavses over den kunstfærdighed, som blev lagt for dagen af tidens tømmerbyggere. Fundene vidner om dygtighed, når det gælder fremstillingen af redskaber, våben og smykker, men til de egentlige kunstneriske frembringelser kan man kun regne nogle få lerfigurer af fugle, dyr og mennesker, endvidere nogle beholdere i dyreskikkelse og skematiske menneskefigurer indridset i karvægge. (Fig. 2). Disse menneskebilleder optræder i scener, som vi ikke umiddelbart er i stand til at tyde. Indenfor hele det område, som var beboet af Lausitzkulturens stammer - dvs. det nuværende Polen, DDR og Nordtjekkoslovakiet - har man i alt fundet 12 menneskefremstillinger i ler.

Billede

Fig. 2: - og Afrodite.

Forskerne har været stærkt interesseret i disse figurer, som giver mulighed for indtrængen i nogle for arkæologien vanskelige spørgsmål: Hvilken tro, hvilke kultiske skikke, ja hvilken verdensanskuelse havde de mennesker, som levede for mere end 3000 år siden? Mange har ganske vist hævdet, at disse fremstillinger kun viser hverdagens dyr og mennesker afbildet af en ubehændig kunstner. Men andre fastholder, at billederne i al deres enkelhed indeholder idéer og symboler hentet fra den tids forestillinger og myter. En ganske bestemt scene fremstillet på et kar har i denne diskussion spillet en central rolle; den viser en menneskefigur ridende på en hjort. For den første gruppe forskere er den et eksempel på kunstnerens ubehjælpsomhed, for den anden et hovedbevis på hele denne kunstarts symbolske betydning.

Men tilbage til vore schlesiske fund. Mandsfiguren fremkom i en brandgrav med rester af to personer, en 12-14-årig pige og en voksen, antagelig en mand. Af oldsager fandtes foruden figuren en ragekniv og en del lerkar, hele og i brudstykker. Finderen opfatter den voksne døde som en slags shaman og barnet som en ofret person, måske hans slavinde. Figuren er meget skematisk udført, og manglende kropspartier forvrænger yderligere dens oprindelige udseende. Kønslemmet er omhyggeligt udformet, hvilket tyder på, at billedet har med frugtbarhedskult at gøre. Interessant er også hovedet. Dets koniske form, de små perleagtige øjne og den næblignende næse synes at antyde en fuglemaske. Det må her indskydes, at en anden kendt figur, fra Deszczno, ligeledes synes at bære fuglemaske. På gravpladsen er fundet rester af tamkvæg, vi har altså med et kvægavlersamfund at gøre, sikkert efter patriarkalsk model. Skulle vi vælge et navn til figuren? Symbolerne for Mars mangler, lad os kalde ham Apollon.

Kvindefiguren - som vi herefter vil navngive Afrodite - er en smule mindre end manden og med en indvendig hulhed. Desværre mangler øverste del - hoved- og skulderpartiet. Også her har kunstneren omhyggeligt fremhævet kønsdelene. Denne figur stammer ikke fra en grav, men blot fra kulturlag, så en tolkning af dens funktion er noget nær umulig. Var den et symbol på arnens vogterske? Skulle den sikre et tilstrækkeligt antal sunde børn? Eller var det måske en kærlighedsgudinde? Vi savner svar på disse spørgsmål.

Figurerne er langtfra kønne og dertil uanselige. Men de vækker vores fantasi. I forskerens øjne bliver de forædlede på grund af deres alder og sjældenhed.