Almanakhistorie
Almanakken er en kalender i bogform med tilbehør af oplysende og underholdende læsestof. Herhjemme har Københavns universitet siden 1500-årene varetaget den lille tryksags interesse, først som eneudgiver, siden som kontrollerende myndighed; denne særstilling blev 1773 beseglet med et monopol, som endnu står ved magt, og som altså i år har jubilæum. Den frodigt fremblomstrende almanaklitteratur fik stor kulturspredende betydning, navnlig på landet, hvor almanakken ofte var hjemmets eneste verdslige bog. Folk som H. C. Andersen, J. L. Heiberg og Grundtvig har skrevet i almanakker, og nye ideer og fremskridt fik her et talerør. Nu har kulturen fundet andre udveje, men almanakken lever stadig. Øverst på rangstigen står fremdeles universitetsalmanakken (fig. 1).
Af P. Petersen
Fig. 1. Foto: Høger Christensen
Gennem mere end 200 år - fra 1760 til 1965 - virkede i skipperbyen Troense på Tåsinge et rebslageri, fra først til sidst ejet af samme slægt. Gennem hele den lange periode har familien hvert år anskaffet universitetsalmanakken – og den blev ikke kastet væk, når dens tid var udløbet, men opbevaret, fæstet til en strimmel af gyldenlæder. Tilsammen udgør de mange hæfter nu en bog med en længde - eller tykkelse, skal man måske snarere sige - på 140 cm.
De ældste eksemplarer, trykt hos kongelig hofbogtrykker J. P. Brockendorffer, er ganske små. Senere øges omfanget, prisen ligeledes, men dog ikke til det uoverkommelige. 3,45 kr. får man den for i dag.
Den lange bog befinder sig nu i Tåsinge Museum på Bregninge bakke. Det siger sig selv, at traditionen vil blive videreført.
