Album
Ved midten af 1800-årene var kunsten at fotografere endnu ung og primitiv, men tekniske forbedringer fulgte slag i slag, så det gik hurtigt fremad. Det blev nu også billigere at lade sig »tage af«, hvad mange derfor gjorde. I byerne skød fotografiske atelierer op i stort tal.
Af Redaktionen
Også Odense fik sine fotografer, blandt dem Emil Rye, der blev en af de førende i byen. Hans kundekreds talte mange respektable Odenseborgere, men tillige en del mindre ansete, de kriminelle, som dog naturligvis ikke indfandt sig hos ham af egen fri vilje. I Odense - på det tidspunkt landets næststørste by - var politiet med på noderne. Det vidste, at et menneske, der én gang har betrådt forbryderbanen, kun vanskeligt forlader den igen, og fandt det hensigtsmæssigt at sikre sig lovovertræderens kontrafej.
1860’erne var en fremgangsrig tid for Odense. Midt i tiåret kom jernbanen til byen, og det industrielle opsving, der allerede var i gang, tog yderligere fart. Med udviklingen fulgte en kraftig stigning i indbyggertallet, men desværre også voksende kriminalitet. Politiet fik nok at gøre, og 1866 blev det nødvendigt at udvide mandskabsstyrken med 75% (fra fire til syv betjente). Samtidig toges nye metoder i brug, således indførtes en »Protokol over mistænkelige personer«, og det var den, der året efter blev udbygget med fotograf Ryes billeder. Der er ikke mange storforbrydere i »albummet«, de fleste er småkårsfolk, som har suppleret deres sparsomme indkomster på uretmæssig vis, men er kommet dårligt fra det. Straffene kunne være hårde - uacceptabelt hårde efter vore begreber - men der er også tilfælde, hvor man fornemmer, at en forstående og menneskeligt indstillet dommer har haft sagen i sin hånd (Fig. 3).
Fig. 1: Hans Christian Hansen, 12 år, skoledreng, »middel af vækst og bygning, lysblond hår, blå øjne«, havde sammen med en kammerat stjålet tovværk m. m. fra skibe i Odense Kanal. Dom: »Drengen Hans Chr. Hansen bør under fogedens opsigt straffes med 15 slag ris«. - Et par år senere fik han hyre til England som skibskok. Fig. 2: Ane Andersdatter, 40 år, tjenestepige. Tilstod at være mor til et barn, hvis indtørrede lig blev fundet i en snavsetøjskurv på loftet, men hævdede, at det havde været dødfødt. Faderen var hendes tidligere kæreste, som for længst havde søgt andre græsgange. Ane slap med 6x5 dages fængsel på vand og brød, da hun havde rosende vidnesbyrd, og retten i øvrigt fandt formildende omstændigheder. Fig. 3: Johan Figath Josephsen, 36 år, arbejdsmand. Dømt til 4x5 dage på vand og brød for sammen med to andre at have stjålet båndkæppe i skovene omkring Odense. Året efter: 18 måneders forbedringshus for nyt skovtyveri. I øvrigt domme for betleri og for at have ladet sine børn tigge. Josephsen var halvfætter til H. C. Andersen, men de to var langtfra jævnaldrende og har næppe kendt hinanden.
Billedsamlingen opbevares nu på museet Møntergården i Odense. Den er »en sjældenhed, der burde kunne vinde international opmærksomhed«, så det er rimeligt nok, at en del af den nu er sat i bogform, historisk kommenteret og med biografiske noter om de portrætterede. Disse levnedsbeskrivelser er i al deres kortfattethed fængslende læsning. Hvordan mon det gik »forbryderne« siden hen?
