– af at føre skib

En flig af sløret for dette skulle løftes fra en helt uventet side. En aprildag i 1988 var mandskab fra pumpestationen, der afvander det store, inddæmmede Bøtø Nor, ved at oprense en af områdets mange kanaler. Kraftigt tømmer langt dernede i sandet besværede maskinens arbejde; det var nok noget af det sikringstømmer, man kunne huske tidligere at være stødt på, og som vel var lagt ned i forbindelse med kanalens gravning i 1870’erne. Men pludselig havde maskinen fået et stykke med op, som ikke lignede det, man ventede at se. Det var en skibsstævn, et kraftigt, op til en halv meter bredt stykke egetræ, afrevet i den ene ende, men med den anden sluttende i, hvad der tydeligvis måtte være kølens forlængelse frem til forstævnen.

Fundet vakte berettiget opsigt. Maj samme år blev der lavet en første undersøgelse for at bestemme karakteren af fartøjet, som lå skjult i norets sandmasser, og ikke mindst hvor godt det var bevaret. Allerede denne gravning viste, at man stod overfor en lille sensation: Et yderst velbevaret fragtfartøj fra middelalderen, en af de talrige skuder, som besørgede transporten af stort og småt i en tid, hvor landtransport var en ofte uoverkommelig udfordring for mennesker og trækdyr.

I løbet af halvanden forårsmåned i 1990 blev vraget udgravet af Museet Falsters Minder og Nationalmuseet. Det viste sig fuldt ud at leve op til de store forventninger, og det blev besluttet, at skibet skulle tages op og konserveres. Så flere end de hundreder, der under udgravningen besøgte pladsen, en dag kunne studere dette usædvanlige fund.

Selvom både konserveringen og den videnskabelige bearbejdning af fundet er i fuld gang, varer det endnu nogle år, inden skibet kan samles og udstilles, ligesom den endelige publikation af fundet først er planlagt at udkomme i 1997. Heldigvis betyder det ikke, at fundet er unddraget offentlighedens øjne indtil da. Middelaldercentret i Nykøbing Falster har nu i samarbejde med museerne taget initiativ til, at der laves såvel en model i størrelsen 1:5 som en nøjagtig kopi af skibet i fuld størrelse. Modellen skal stilles op i Bøtø Nors pumpestation ved Marrebæk, der er indrettet som et museum over norets historie. Byggeriet af fuldskalakopien på Middelaldercentret fortsætter ind i sommeren -94, og når den er færdig, vil den både kunne fortælle os nyt om middelalderskudernes egenskaber og ligge som et flydende vartegn for centret ude på Guldborgsund. (Fig. 1)

Men hvad er det, som gør Gedesbyskibet så spændende, at man vil ofre de mange penge, projekterne koster? Først og fremmest er det utrolig velbevaret, med op mod 90% af alt træværket i behold. Dernæst peger fundsituationen på, at det er forlist inde i noret, og at det dermed har en tæt forbindelse til stedet. Endelig rummer det en lang række træk, der på helt enestående vis belyser både skibsbygningens og søfartens karakter på et tidspunkt, hvor vi ellers kun kender lidt til disse anliggender. Faktisk kender vi mindre til datidens skibskonstruktioner end til vikingetidens. Gedesbyskibet, som er dateret ved hjælp af kulstof-14 metoden, ser ud til at være både bygget og forlist i sidste del af 1200- tallet. På det tidspunkt var den senere så magtfulde, nordtyske Hansa endnu i sin vorden, så det er overraskende at se, hvordan mange af de træk, vi opfatter som typiske for hansestædernes storskibstype, koggen, fremtræder klart i det kun 13 meter lange Gedesbyskib. Koggetraditionen blev udviklet i det frisiske område, det vil sige på vestsiden af Jyllands rod; men Gedesbyskibet er helt tydeligt blevet bygget af en skibstømrer med et intimt kendskab til disse fartøjer. Alligevel er det grundlæggende et nordisk skib med dettes klinklagte sider og bund. Det er bygget helt af egetræ, og selv om stammerne hovedsagelig er kløvet ud med den samme avancerede teknik, som vikingerne brugte, så er dog enkelte planker skåret med en stor, håndført sav. Det er det ældste kendte eksempel på savens brug i skibsbyggeriet herhjemme og i Nordeuropa. (Fig. 2, fig. 3)

Sammen med skibet blev fundet dele af riggen; det viser, at masten har været rejst på forlistidspunktet. Vi kan deraf slutte, at der ikke er tale om et gammelt, udtjent skib, som med vilje er efterladt og sunket. Det samme fortæller de få fund i skibet os; et af dem var en kraftig, flettet måtte af hasselpinde, dækket af et tykt lag gødning. Omhyggelige analyser har vist, at skibet må have transporteret kvæg i sensommeren eller det tidlige efterår, få dage eller timer før forliset, og at det kvæg forinden har græsset i kyst- og engområder ikke ulig dem, der har omgivet Bøtø Nor. Det har ikke været den eneste last, skibet har haft - stumper af kridtsten viser, at det også har været ved Stevns for at hente materialer til byggeri - men det er nok kvæget, der bringer os nærmest forklaringen på den søfart, kongen kunne beskatte et halvt århundrede tidligere. En af de øvrige afgifter, der er nævnt i Jordebogen under Gedesby, er for utilredne heste. Det er en produktion, der ligesom slagtekvæg er velegnet på det, vi i dag betegner som marginaljord, og som der var godt af omkring det udstrakte nor. Heste var en eksportvare til Tyskland, og det er ikke urimeligt, at også kvæg har kunnet finde afsætning i de fremvoksende hansebyer, Lübeck, Rostock og Wismar. En del af søfarten er i øvrigt sikkert gået nordpå, op til det årlige sildemarked på Skanør, der netop fandt sted i høsttiden.

Det ser altså ud til - med den usikkerhed, der altid knytter sig til vore forsøg på at gætte, hvad der skete i fortiden - at den sydfalsterske befolkning dengang som nu blandt andet livnærede sig ved at udskibe de varer, egnen kunne producere, til et købedygtigt tysk eller internationalt marked. Og at kongen var vel opmærksom på denne handel og vidste at udnytte den som indtægtskilde. (Fig. 4)

Det store arbejde med at rekonstruere Gedesby-skibet og genskabe det i model og kopi er langt fra gratis, og en stor del af midlerne kommer ad den ene eller anden vej fra statslige og kommunale kasser. Måske er der en slags dybere retfærdighed i, at de midler, statsmagten i en fjern tid kunne inddrive, fordi skibet bragte Sydfalsters varer til købedygtige markeder, i dag vender tilbage til et arbejdsløshedsplaget Falster - de constructione navium (- af at bygge skib).