Laboratoriet
I 1973 påbegyndte Skalks daværende redaktør Harald Andersen forsøg med den dendrokronologiske metode, hvilket resulterede i, at Skalks »moderinstitution« Wormianum kort efter oprettede et dendrokronologisk laboratorium. Dateringsarbejdet blev udført af arkæolog Carsten Sønderby. Fra 1. marts 2003 til 30. november 2009 videreførtes arbejdet i et samarbejde mellem Wormianum og Moesgård Museum under navnet WM Trædateringslaboratoriet. Dateringsarbejdet udføres af historiker Kjeld Christensen. Vi samarbejder med Thomas Bartholin, Aoife Daly og med Nationalmuseet.


Projekter
Kjeld Christensen har i 2003-04 med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd afsluttet arbejdet med datering af samtlige egekister fra bronzealderen, som opbevares på museer i Danmark og Nordtyskland. Undersøgelsen har overraskende vist, at langt hovedparten af kisterne stammer fra en mindre end 50-årig periode i ældre bronzealder (ca. 1391 - ca. 1344 f. Kr.). Resultaterne er publiceret i Acta Archaeologica vol. 77, 2006 og i Germania 85, 2007.

Kjeld Christensen har i 2004-05 med støtte fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum arbejdet med udbygning af den dendrokronologiske grundkurve for tiden før Kr.f. Projektet, som udføres i samarbejde med Nationalmuseet, er præsenteret i Danske Museer nr. 5, 2004. Som resultat af projektet foreligger der nu absolut daterede grundkurver for mere end 4.500 af årene f. Kr. (perioderne 6132-4455 f. Kr., 3164-2549 f. Kr., 2320-400 f. Kr. og 352 f. Kr. - nutiden). Resultaterne er præsenteret i Kuml 2007.

Prøver til datering
Årringsdateringer udføres først og fremmest på egetræ; bygningstømmer, fund fra arkæologiske udgravninger, kunstgenstande og mosefundet træ kan alt sammen være velegnet. Prøver af andre træarter end eg (fx fyr og bøg) kan i nogle tilfælde også dateres. En prøve skal helst omfatte mindst 100 årringe og være nogenlunde knastfri; hvis vi kan få flere prøver fra den genstand/bygning, der ønskes dateret, vil chancerne for en datering øges væsentligt. Fra bindingsværkshuse anbefales 10 prøver, således at genbrug og flere byggefaser kan udskilles. Hvis det er muligt, vil vi helst have hele skiver af træstykkerne, men fra fx bygningstømmer er det også muligt at udtage boreprøver til datering. Det anbefales at kontakte laboratoriet før indsendelse med henblik på rådslagning om prøveudtagning mv.


Prøveindsendelse
skal være ledsaget af et udfyldt skema, som printes ud her.

Priser pr. lokalitet
1 prøve: 3300 kr. ekskl. moms
2-3 prøver: 2200 kr. ekskl. moms pr. stk.
4-9 prøver: 1600 kr. ekskl. moms pr. stk.
10- prøver: 1200 kr. ekskl. moms pr. stk.
Prøveudtagning på stedet koster 300 kr./time (beregnet incl. transporttid) + rejseudgifter efter statens takster. Dateringsresultaterne meddeles i en skriftlig rapport. Prøverne bliver efter undersøgelsen opbevaret på laboratoriet som dokumentations-materiale.

Efterlysning af moseeg
Har du kendskab til moseeg eller andet egetræ, er du velkommen til at kontakte os og evt. sende et par billeder. Vi har brug for skiver med så mange årringe som muligt (mindst 100); hver skives tykkelse kan være 4-9 cm. Vi har også brug for præcise oplysninger om fundsituationen. Vi vil da sende dig en kortkopi til markering af fundstedet. Datering af moseegsprøver er ikke længere gratis.

Kontakt
WM Trædateringslaboratoriet, Tidsskriftet Skalk, Jelshøjvænget 29, 8270 Højbjerg. Telefon 86 27 37 11.
Kjeld Christensen privat: Telefon 40 81 64 66 (evt. 49 70 92 34).
E-mail

Publikationer (udvalg, ordnet kronologisk)
• Andersen, H.: Eg ønskes. Skalk 1983:4, s. 28-30. – Om det dendrokronologiske arbejde på Skalk.
• Christensen, K.: Oldenborrer og årringe. Nationalmuseets Arbejdsmark 1983, s. 163-174. – Om oldenborrerne og deres indflydelse på egetræernes vækst.
• Vellev, J.: Grenåegnens kalkstenskirker – forskningshistorie og tagværker. Hikuin 9, 1983, s. 39-64. – Gennemgang af 9 tagværker med ialt 49 dendrokronologiske dateringer.
• Christensen, K.: Tree-Rings and Insects: the influence of cockchafers on the development of growth rings in oak trees. Jacoby, G.C. & Hornbeck, J.W. (ed.): Proceedings of the International Symposium of Ecological Aspects of Tree-Ring Analysis, New York 1986. New York 1987, 142-154.
• Andersen, H.: Kan man stole på dendrokronologien? Arkæologiske udgravninger i Danmark 1987, (trykt 1988), s. 258-263. – Om pålideligheden af den dendrokronologiske metode.
• Andersen, H.: Lokale grundrækker. 1987. – Er det bedst at bruge én landsdækkende grundkurve eller flere lokale kurver til dendrokronologisk datering?
• Sønderby, Carsten: Dendrokronologi. I: Danmarks længste udgravning. Arkæologi på naturgassens vej 1979-86. 1987, 305, 477. – Om den dendrokronologiske metode.
• Sønderby, Carsten: Dateringslister i Arkæologiske udgravninger i Danmark 1987-1992.
• Andersen, H.: Dendrokronologisk datering af Mammengraven. Iversen, m. (red.): Mammen. Grav, kunst og samfund i vikingetid. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXVIII, 1991, 43-44. – Den berømte grav kan dendrokronologisk dateres til vinterhalvåret 970-71.
• Christensen, K.: Ravning-broens alder. En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer? Kuml 2003, s. 213-226. – Broen er ikke, som tidligere antaget, bygget i 979-80, men nogle år senere, og må derfor indgå i en anden politisk sammenhæng end hidtil antaget.
• Christensen, K.: Den lange kurve. Danske Museer 2004:5, s. 31-33. – Om opbygningen af en dendrokronologisk grundkurve for de forhistoriske perioder.
• Christensen, K.: Dendrochronological Dating of Bronze Age Oak Coffins from Denmark and Schleswig. Acta Archaeologica 77, 2006, s. 163-243. – Om datering af egekisterne fra bronzealderen, hvoraf flertallet overraskende viste sig at stamme fra en mindre end 50-årig periode (ca. 1391 - ca. 1344 f. Kr.).
• Kjeld Christensen, Dieter Eckstein und Burghart Schmidt: Bronze Age oak coffins in Denmark and North Germany – dendrochronological dating and archaeological implications. Germania 85, 2007, pp. 35-46. – Om datering af egekisterne fra bronzealderen.
• Per Kristian Madsen: Middelalderlige kirketagværker i Sydvest- og Sønderjylland – eksempler på alder og typer. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 2003 (trykt 2007). – Gennemgang af 22 tagværker med ialt 119 dendrokronologiske dateringer.
• Kjeld Christensen: Forhistorisk dendrokronologi i Danmark. Kuml 2007, s. 217-236.
• Christian Adamsen og Kjeld Christensen: Moseeg efterlyses. Fynboer og Arkæologi nr. 2, maj 2008, s. 33-41.
Inger Laigaard: Vinkelgården. Skalk 2014:2, s. 26-30.